Stadig flere danske virksomheder vælger at benytte sig af leasing, når behovet for nye firmabiler, it-løsninger, landbrugs- eller produktionsmaskiner melder sig. Fælles for dem alle er, at de ved at lease udstyr frem for at eje det selv, har styrket fokus på deres kerneforretning og på at skabe vækst og øge konkurrenceevnen. Vel at mærke uden at belaste likviditeten unødigt ved selv at skulle indkøbe dyrt udstyr.
Leasing handler med andre ord om at lade virksomhedens penge arbejde dér, hvor de arbejder bedst. Og om at forvandle store anskaffelsessummer til overkommelige månedlige leasingafgifter, som giver virksomheden fuldt overblik over sit cash-flow.
Op til 100 procents finansiering
Ved at lease frem for at eje er det muligt at få helt op til 100 procent af udstyrets pris finansieret – inklusive moms. Leasingaftaler kan både være baseret på ren finansiering, men også udstyres med ekstra services som reparation af udstyr, løbende serviceeftersyn, teknologisikring og administration. Og får du pludselig behov for nyt og bedre udstyr, baner leasing vejen for hurtig udskiftning uden store udsving i omkostningerne.
Her på siderne kan du læse meget mere om leasing. Har du spørgsmål til, hvordan du kan bruge leasing i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os.