Knækaftale, sale-lease back og leasinggiver? Den finansielle verden har sit helt eget sprog. Heldigvis skal man ikke kende ret mange af gloserne, før man kan tale med. Du finder en række af de mest typiske begreber og betegnelser i Nordanias leasingordbog herunder.
Finansiel leasing
Er leasingaftaler, hvor leasingselskabet ikke har nogen risiko eller ansvar for leasinggenstanden (udstyret, aktivet, driftsmidlet), f.eks. i form af vedligeholdelse eller restværdi (scrapværdi). Risikoen ligger alene på leasingtagerens betalingsevne.
Forlængelse – sekundær periode
Efter at leasingaftalens primære periode er udløbet, kan man forlænge leasingaftalen. Prisen på forlængelsen kendes ikke altid på forhånd og kan afhænge af udstyrets restværdi.
Forud/bagud
En leasingafgift kan betales enten forud eller bagud.
Betaler man afgiften periodisk bagud, vil dette beløb være større, end hvis afgiften betales forud, fordi periodens afgift forrentes.
Knækaftale
Når der tales om leasingaftaler, der knækker, tænkes der på aftalens pengestrøm. Der kan være flere knæk i en aftale, og hvert knæk betyder, at leasingafgiften er aftalt til enten at stige eller falde i en nærmere angivet periode. Eksempel: Den månedlige leasingafgift reguleres hver 12. måned med 10 procent. Knækaftaler kaldes også stair-step, fordi de grafisk illustreret ligner en trappe.
Købekontrakt med ejendomsforbehold
Er en finansieringsmulighed, hvor din virksomhed bliver ejer af udstyret, men hvor leasingselskabet (efter at have fået overdraget kontrakten fra sælgeren af aktivet) forbeholder sig retten til at tage det solgte aktiv tilbage (ejendomsforbehold). Leasingselskabets ejendomsforbehold gælder dog kun, indtil din virksomhed har overholdt sine samlede forpligtelser i den indgåede købekontrakt. Det vil primært sige, at når din virksomhed har betalt de ydelser, som den har forpligtet sig til, ophører leasingselskabets ejendomsforbehold. Du får udstyret til rådighed med det samme – ligesom ved en leasingaftale.
Købsoption
Er retten til at købe leasingudstyret. Ved en option har leasingtager eller leverandør ret – men ikke pligt – til at købe udstyret.
Leasingafgift
Er den pris, du betaler for at bruge det leasede udstyr.
Leasinggiver
Er leasingselskabet – også kaldet lessor eller kreditor.
Leasingtager
Er brugeren, din virksomhed – også kaldet lessee, debitor eller kunde.
Operationel leasing
I modsætning til finansiel leasing tager leasingselskabet en produktrisiko. Ved operationel leasing påtager leasingselskabet sig risikoen på restværdien, ligesom vedligeholdelse og lignede ofte er inkluderet i leasingafgiften.
Rammeaftale
Er et forhåndstilsagn om finansiering af den kommende periodes investeringer inden for det aftalte rammebeløb og øvrige betingelser.
Restværdi
Er den værdi, man vurderer, at udstyret har ved leasingperiodens udløb. Restværdi må ikke forveksles med restgæld. Restværdien er altså den forventede fremtidige markedsværdi for udstyret.
Sale-lease back
“Sælg og lej tilbage” er den danske oversættelse, der langt fra lyder helt så elegant. Princippet er, at en virksomhed sælger et af sine aktiver til leasingselskabet og herefter får brugsretten ved at lease det samme aktiv tilbage. Pointen er, at der frigøres kapital, samtidig med at virksomheden har brugsret til aktivet.
Scrapværdi
Svarer til restværdi.
Stair-step
Se knækaftale.
Udlægsrente
Når leasingudstyret ikke består af en enkelt enhed, men f.eks. er et komplekst anlæg, der opbygges over en periode, er det ofte aftalt, at leverandøren skal have penge undervejs. I de tilfælde fungerer leasingselskabet som din virksomheds ”kassekredit” og betaler a conto-beløb til leverandøren. Den rente, der tilskrives, betegnes ofte som udlægsrente.