BrugerskifteBrugerskifte

Har dit firma indgået en leasingaftale med os på en bil, du ikke længere har brug for? Eller vil du gerne tage din nuværende firmabil med dig til et nyt job? Så skal du sende en anmodning om et brugerskifte - gør det online via formularen på fanen herunder.

Har du en lastbil (vægt over 3,5 ton) skal du ansøge om brugerskifte her.

Kontakt osKontakt os

NordaniaLinjen
Tlf. 45 12 12 12
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.30
Fredag kl. 8.00-16.00

Anden kontakt
 

Betegnelsen 'brugerskifte' anvender vi i forbindelse med, at en firmabil, der er leaset hos os, skifter leasingtager eller lejer, om man vil. Eftersom det er os, der ejer bilen, skal vi kende det firma, der er leasingtager. Og derfor skal vi også kontaktes, hvis dit firma overvejer at lave en aftale med et andet firma om at overtage den leasede bil. Hertil kommer, at et brugerskifte kun kan gennemføres, hvis Nordania kan godkende den nye bruger. 

Derudover kan brugerskifte af leasingbiler indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift (FRA) også kun gennemføres, hvis Nordania kan godkende brugerskiftet ud fra gældende lovgivning på området.

Vi gør samtidig opmærksom på, at brugerskifte kun kan foretages, såfremt ansøgerfirmaet har et aktivt dansk CVR nummer. Er det en udenlandsk virksomhed, skal der samtidig være oprettet en filial i Danmark.

Vi må derfor henstille til, at du ikke overleverer bilen før der foreligger en godkendelse fra os.

Er der tale om, at det er en anden medarbejder, der kører bilen i forhold til 'normalt', så skal vi ikke vide det. Vi skal udelukkende have besked, hvis det er et andet firma (CVR-nr), der gerne vil overtage brugsretten til firmabilen.

Send os registreringsattesten

Ved anmodning om brugerskifte skal du samtidig fremsende registreringsattesten til:

Nordania Leasing
Att.: Team Biler Support
Birkerød Kongevej 25
3460 Birkerød


Priser

Brugerskifte 2.500 kr. + moms
Notering af forsikringsformidling 900 kr. + moms
Omregistrering af bil pt. 380 kr.
Bestilling af ny registreringsattest 500 kr. + moms

(En ny registreringsattest bestilles kun, såfremt vi ikke modtager den originale attest retur, senest sammen med den underskrevne leasingaftale)

Såfremt brugerskiftet ikke gennemføres opkræves 1.000 kr + moms.

Brændstofkort bliver afmeldt
Tilknyttede brændstofkort vil i forbindelse med brugerskifte blive afmeldt, når brugerskiftet foretages. Det skyldes, at brændstofkort følger kunden og ikke aftalen. Når brugerskiftet er foretaget kan du ansøge om et eller flere brændstofkort.

Bestil brændstofkort  

Kom videreKom videre

Beregn beskatning
Overvejer du ny firmabil? Prøv vores skatteberegner og se, hvad det koster i skat at have firmabil, eller at anskaffe en ny firmabil.

Skatteberegner
Spørgsmål og svar
Har du nogle spørgsmål til din leasingaftale? Måske kan du finde svarene her i vores liste over oftest stillede spørgsmål og svar.

Spørgsmål og svar
Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, CVR-nr. 61 12 62 28, Nordania Finans A/S (Danske Leasing A/S), CVR-nr. 78 86 76 12, Birkerød Kongevej 25, 3460 Birkerød,
Tlf. +45 45 12 12 12, fax +45 45 14 92 12, e-mail: nordania@nordania.dk

Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, og Nordania Finans A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.