Leasingform: Operationel leasing.
Leasede biler: Syv.
Situation
Når SF Film A/S skal besøge detailkæder rundt om i Danmark, foregår det i bil. Derfor kører sælgerne hos SF Film A/S mellem 40.000 og 80.000 km om året. Med det kørselsbehov er der en større risiko ved at eje biler, fordi der hurtigt kan komme uforudsete reparationsomkostninger. Derfor ønskede SF Film A/S en leasingaftale, hvor man kendte service- og reparationsomkostningerne på forhånd.

Løsningen
SF Film A/S er en del af Bonnier-koncernen, der har et tæt samarbejde med Danske Bank. Derfor var det naturligt for SF Film A/S at kontakte Nordania, da man skulle undersøge mulighederne for leasing.
I dag har SF Film A/S en aftale med Nordania om operationel leasing af biler til sælgere og direktionen. Aftalen dækker både drift og vedligehold af bilerne. Som en del af Bonnier-koncernen har SF Film A/S særlige koncernrabatter på forsikring, som derfor er tegnet separat.
Aftalen med Nordania giver ingen risiko på restværdien for SF Film. Når leasingaftalen udløber efter tre år, kan SF Film A/S frit aflevere bilerne til Nordania, der så står for at sælge dem.
Fordelene
"Vi lægger vægt på smidighed, en god dialog og evnen til at få tingene til at ske. Vores key account manager hos Nordania kan alle tre dele og er også klar til at tage ansvar, hvis det er nødvendigt", siger økonomidirektør hos SF Film, Lars Bjørn.
Med leasingaftalen hos Nordania har SF Film fået adgang til bedre indkøbspriser på bilerne, end man kan få andre steder. Det giver et lavere beskatningsgrundlag for medarbejderne, som dermed får en kontant gevinst af leasingsamarbejdet med Nordania.
Læs om andre virksomheder, der leaser firmabiler hos os
Eva Danmark A/S: Finansiel leasing.
Vestegnens Hestebeslag: Finansiel leasing.
Nordhavn A/S: Operationel leasing, fleet management.
KiMs: Operationel leasing, fleet management.