Den 31. januar 2011
Hvornår kan min nye bil leveres? Hvad sker der, når jeg afleverer min bil? Knap 5000 kunder ringede sidste år til Nordania med spørgsmål om privatleasing. Og fik svar. Læs her, hvad de fleste spurgte om.
5000 kunder ringede sidste år til Nordania, fordi de havde spørgsmål om privatleasing. Enten eksisterende kunder, der ville spørge til deres aftaler, eller personer, der ville høre mere om, hvad leasing hos Nordania går ud på.
Kundeservicechef i NordaniaLinjen Anne Antonisen har herunder samlet de oftest stillede spørgsmål og svaret på dem. Og rækker det ikke, er hendes opfordring klar.
”Ring. Vi sidder klar, og vi vil meget gerne tale med jer. Også selvom det er en lille bitte ting, du er i tvivl om,” siger hun.
Hurtigt svar
Hun anbefaler i øvrigt at klikke ind på www.nordania.dk/privatleasing. Du kan også skrive en mail på nordania@nordania.dk, hvis du er i tvivl om noget. Så vil du få svar inden for 24 timer.
NordaniaLinjen kan kontaktes på 45 12 12 12.
De oftest stillede spørgsmål og svarene på dem:
Kan det svare sig at privatlease?
Det kan man ikke svare kort på. Det afhænger af dit kørselsbehov, og hvordan man ønsker at holde bil. Derfor anbefaler vi at studere vores hjemmeside www.nordania.dk nærmere, hvor der også er mulighed for at hente inspiration i ”Den komplette guide til billeasing”, som kan downloades gratis på hjemmesiden. Her er der en masse gode råd og værktøjer til at vurdere, om leasing kunne være interessant for dig.
Kan man privatlease andre biler end dem, der er på hjemmesiden?
Nej, desværre ikke. Men der kommer hele tiden nye biler til, så tilmeld dig vores nyhedsservice, så du bliver holdt opdateret.
Hvad sker der, når jeg afleverer bilen? Hvor strenge er i med ridser og buler?
Når bilen afleveres, bliver den gennemgået af vores teknikere. Bilen vurderes inden for fem kategorier, fra K1 til K5. K1 og K2 er skader som følge af normalt brug af bilen, og som sandsynligvis kan udbedres ved almindelig klargøring af bilen. K3 er de såkaldte Bilka-buler – det vil sige pletvise skader, der kan udbedres uden at hele eller større dele af bilen skal males om. Skader fra K1 til K3 takseres ikke og er altså gratis. K4 er skader, der minimum kræver delvis omlakering. Eksempelvis buler, der ikke kan rettes op, uden der skal males om. K5 indebærer manglende dele eller dele, der kræver udskiftning. Både K4 og K5 takseres. Vi anbefaler at se vores film om aflevering på www.nordania.dk.
Kan jeg omlægge min aftale, hvis jeg kører flere kilometer end aftalt? Og hvad koster det?
Hvis du opdager, at du kører mere end 5000 kilometer mere eller mindre end det aftalte, kan du få ændret leasingaftalen. Det koster 1250 kroner plus et beløb for det antal kilometer, du har kørt mere eller mindre. Det beløb varierer afhængig af, hvilken bil du leaser.
Kan man få tilført udstyr eller bestille vinterdæk midt i sin leasingaftale?
Nej, desværre ikke. Det ønskede udstyr som for eksempel vinterdæk skal bestilles med aftalen fra start, da vi desværre ikke har mulighed for at tilføje udstyr midt i leasingperioden.
Hvordan opsiger jeg min leasingaftale før tid?
Du skal kontakte os, fordi opsigelsesfristerne er forskellige afhængig af, hvornår de er indgået. Aftalen skal derefter opsiges skriftligt pr. brev eller mail.
Hvordan tilmelder jeg min betaling til PBS?
Du skal underskrive en tilmeldingsblanket, når kontrakten indgås. Ellers send os en mail på nordania@nordania.dk – så tilmelder vi dig.
Se mange flere spørgsmål og svar her