Biludstilling tilbage for fulde drønBiludstilling tilbage for fulde drøn

Den 5. oktober 2011

Den internationale biludstilling IAA, der blev afholdt i slutningen af september, havde lagt krisestemningen bag sig og viste alt fra hjemmelavede elbiler til den nye Porche 911 frem i de store udstillingshaller i Frankfurt.

De sidste par år har de store europæiske bilmesser i Frankfurt og Paris været præget af en vis krisestemning. Den stemning syntes dog at være rystet af, da Internationale Automobil-Ausstelling 2011 (IAA) slog dørene op til årets udstilling.

Glæden ved at køre bil
I 11 haller fordelt på 235,000 kvadratmeter, viste bilproducenterne de kommende modeller frem. Og hvor der tidligere år har været sparet på effekterne, var der dette år skruet op igen. Blandt mange underholdende tiltag havde f.eks. Audi en kørebane, hvor man kunne opleve R8’eren for fulde drøn, og en generel tendens var et fokus på glæden ved at køre bil.

Optimisme i branchen
”Det var dejligt at få bekræftet, at der er optimisme i branchen igen,” siger Nordanias indkøb- og logistikdirektør, Thomas Olsen, der besøgte messen, og fortsætter: ”Udstillingen i Frankfurt sender i disse finansielt usikre tider et stærkt signal om stabilitet og vækst i bilindustrien, samt om den innovative drivkraft, der karakteriserer branchen.”

Foruden en imponerende udstilling hos Audi, så han bl.a. også flotte udstillinger hos de andre folkevognsmærker, hvor den store medietiltrækker var VW Up!, som er et eksempel på en række af nye biler for førstegangskøbere eller bymennesker, der leder efter en lille bil med intelligente løsninger til en attraktiv pris. Up! vil være mulig at lease gennem Nordania, når den til næste år kommer til Danmark. Foruden de store tyske mærker, gjorde franske Citroën sig som altid bemærket på messen.

Fortsat fokus på hybridbiler
Og netop fokuseret på nytænkning og innovation var helt i top, bl.a. med en hel hal dedikeret til elbiler produceret af små græsrodsproducenter, ligesom at de mere gængse producenter også fremviste elbiler og stadig har fokus på hybrid:  ”Det er tydeligt at se, at producenterne stadig får flere interessante hybridprodukter ind i deres modelporteføljer. Det er biler, der i Danmark desværre vil blive forholdsmæssigt dyre, men som udover det har en kvalitet og eksistensberettigelse, der gør, at vi er opmærksomme på dem,” siger Thomas Olsen.

FAKTA

Internationale Automobil-Ausstelling (IAA) blev i år afholdt for 64. gang i Frankfurt am Main i Tyskland fra den 15. – 25. september. Det er den meste besøgte IAA-udstilling nogensinde med hele 928,000 gæster. På udstillingen var 1012 udstillere repræsenteret på 235,000 kvadratmeter, og der var verdenspræmiere på hele 183 modeller.

 

 

 

 

 

 

Kontakt osKontakt os

Nordania Leasing
Bregnerødvej 94
3460 Birkerød

Telefon 45 12 12 12
Fax 45 14 92 12

Mere kontaktinfo
Leasing - kort fortalt
Læs mere om leasing og se hvilke fordele, der er ved leasing som finansieringsform.

Download leasingbrochure
Nyhedsservice
Få seneste nyt fra Nordania direkte i din mailboks. Vores nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden.

Tilmeld dig vores nyhedsservice
Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, CVR-nr. 61 12 62 28, Nordania Finans A/S (Danske Leasing A/S), CVR-nr. 78 86 76 12, Bregnerødvej 94, 3460 Birkerød,
Tlf. +45 45 12 12 12, fax +45 45 14 92 12, e-mail: nordania@nordania.dk

Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, og Nordania Finans A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.