Nordania gør det nemt at leje biler
Nordania gør det nemt at leje biler

Den 31. januar 2011

Mangler du en bil, har Nordania nu indgået et samarbejde med Europcar, der gør det nemt at leje biler. Uanset hvad dit behov er, skal du bare ringe til Nordania.

Har du brug for en ny bil som erstatning for din leasingbil, der er på værksted? Venter du på en ny bil? Eller har du eller din virksomhed brug for en ekstra bil i en periode?
Uanset hvad dit behov er, har Nordania løsningen.

For at sikre stor fleksibilitet i billeasingaftaler gennem Nordania har vi nemlig indgået et samarbejde med Europcar, så du nemt kan leje ekstra biler.

”Formålet er at sikre, at Nordanias kunder altid er kørende. Uanset hvad kørselsbehovet er,” siger logistikchef i Nordania, Preben Zachariassen.

Spørg Nordania
Samarbejdet betyder, at Nordanias kunder kan stille alle spørgsmål om udlejning af biler direkte til Nordania ved at ringe 45 13 00 51. Det gælder alt fra spørgsmål om udlandskørsel og beskatningsværdi til afklaring af kørselsbehov og biltype, forklarer Preben Zachariassen.

Nemt og enkelt
Tidligere havde Nordania samarbejdsaftaler med alle udlejningsselskaber, og kunderne stod selv for kontakten med dem.

”Set i bagklogskabens klare lys, har det været lidt besværligt og ikke særlig gennemskueligt. Så nu har vi etableret et samarbejde med Europcar, hvor målet er at gøre det nemt og enkelt at leje en bil,” siger Preben Zachariassen.

Glade kunder
Det nye samarbejde indeholder også en række andre fordele. Nordanias kunder kan selv vælge, hvilken Europcar-udlejningsstation, de vil hente og aflevere deres bil på. Og de får fordelagtige udlejningspriser og fakturaer, der altid kommer fra Nordania.
Og de første tilbagemeldinger fra kunderne har også været positive, fortæller Preben Zachariassen.

Flere roser blandt andet det overblik over udlejningsbiler, Nordania giver. Andre glæder sig over den direkte kontakt til Nordania og kalder den for nem, hurtig og kompetent.
”Vi glæder os over, at vores kunder har taget godt imod det her tilbud. Og vi glæder os til at byde nye velkommen,” siger logistikchefen.

Spørgsmål
Du er velkommen til at ringe til Nordanialinjen på telefon 45 12 12 12, hvis du har spørgsmål.

Kontakt osKontakt os

Nordania Leasing
Bregnerødvej 94
3460 Birkerød

Telefon 45 12 12 12
Fax 45 14 92 12

Mere kontaktinfo
Send os dine spørgsmål
Læs mere om leasing og se hvilke fordele, der er ved leasing som finansieringsform.

Download leasingbrochure
Nyhedsservice
Med overskriften ”Den komplette guide til billeasing” sætter Penge & Privatøkonomi fokus på leasingbølgen. Med tillægget i hånden bliver man guidet igennem leasingmarkedet.

Download Penge & Privatøkonomis særtillæg gratis
Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, CVR-nr. 61 12 62 28, Nordania Finans A/S (Danske Leasing A/S), CVR-nr. 78 86 76 12, Bregnerødvej 94, 3460 Birkerød,
Tlf. +45 45 12 12 12, fax +45 45 14 92 12, e-mail: nordania@nordania.dk

Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, og Nordania Finans A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.