Nordania har tilfredse kunder
Nordania har tilfredse kunder

Den 31. januar 2011

Tilfredsheden med Nordania Leasing har aldrig været højere. Det viser en ny kundeundersøgelse.

Kunderne har aldrig været mere tilfredse med Nordania Leasing, end de er i øjeblikket. Det viser en ny kundeundersøgelse. 83 procent vurderer, at samarbejdet med Nordania er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Det er en stigning på fire procentpoint i forhold til sidste år. Kun én procent mener, at samarbejdet er utilfredsstillende.

Historisk højt

”Vi glæder os meget over de fine resultater. Vi forsøger hele tiden at forbedre kundernes forhold og vores samarbejde med dem, og så er det jo dejligt, at det rent faktisk også er det, kunderne oplever,” siger Nordanias kommunikationschef, Svend-Erik Meulengracht.

408 kunder og samarbejdspartnere har medvirket i undersøgelsen. Kommunikationschefen forklarer, at stigningen skyldes de attraktive kampagnetilbud med attraktive beskatningspriser, Nordania gav i 2010. Og dem kommer der flere af i 2011, understreger han.

Loyale kunder
Undersøgelsen viser også, at 78 procent af Nordanias kunder har tillid til Nordania som udbyder. Og 82 procent af dem er er loyale. Når de én gang har handlet med Nordania, forbliver de kunder.

”Vores kunder er især tilfredse med deres kontaktpersoner i Nordania. De mener, at vi er velforberedte, at vi overholder vores aftaler, giver kompetent rådgivning og har nogle gode løsninger,” forklarer Svend-Erik Meulengracht.

Plads til forbedringer
På trods af den historisk flotte tilfredshedsundersøgelse stiller Svend-Erik Meulengracht sig ikke tilfreds. Nordania skal blive endnu bedre.

”Vi svarer blandt andet ikke hurtigt nok på kundernes henvendelser. Og så efterspørger vores kunder en højere kontaktfrekvens. De to ting skal vi især blive bedre til, og det vil vi arbejde hårdt på i det nye,” siger han.

Kontakt osKontakt os

Nordania Leasing
Bregnerødvej 94
3460 Birkerød

Telefon 45 12 12 12
Fax 45 14 92 12

Mere kontaktinfo
Leasing - kort fortalt
Læs mere om leasing og se hvilke fordele, der er ved leasing som finansieringsform.

Download leasingbrochure
Nyhedsservice
Få seneste nyt fra Nordania direkte i din mailboks. Vores nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden.

Tilmeld dig vores nyhedsservice
Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, CVR-nr. 61 12 62 28, Nordania Finans A/S (Danske Leasing A/S), CVR-nr. 78 86 76 12, Bregnerødvej 94, 3460 Birkerød,
Tlf. +45 45 12 12 12, fax +45 45 14 92 12, e-mail: nordania@nordania.dk

Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, og Nordania Finans A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.