Den 30. august 2011
Nordania kan nu tilbyde din virksomhed et simpelt redskab, der giver dig totalt overblik over flåden, optimerer ruterne og sparer dig tid og penge. Navnet er NordaniaGPS.
Når du leaser køretøjer hos Nordania, kan du fremover få installeret en GPRS-sender, der giver dig adgang til en lang række informationer om køretøjet og dets position.
Enheden er skjult i køretøjet og indhenter driftsinformationer, som den sender videre til en server, hvorved du nemt får adgang til informationerne. Det eneste, du skal bruge, er en internetforbindelse og en webbrowser.
Smartere ruter
Systemet giver dig f.eks. mulighed for udregne køretid og dokumentere udført arbejde på rekordtid, og du har altid mulighed for at vide præcist, hvor køretøjerne er.
”Hvis man for eksempel råder over flere lastbiler og skal have samlet noget op i Ribe, kan man hurtigt få et overblik over, hvilken lastbil der er tættest på. Man kan også se, om lastbilen kører i den rigtige retning, og om føreren har overholdt sin køre-hviletid,” fortæller Jonas Lie, der er produktchef for lastbiler i Nordania.
Et hav af oplysninger
NordaniaGPS giver dig de seneste tre måneders historik på alle køretøjer, som du kan præsentere ved hjælp af systemets rapportmodul.
Enheden giver dig alle dine køretøjers placering på et interaktivt kort med angivelse af køretøjernes status. Føres musen henover køretøjernes placering på kortet, angives sidste indrapportering, adresse, hastighed, køretøjets starttidspunkt samt den summerede køretid det sidste døgn.
Derudover kan systemet også bruges på smartphones i form af en applikation, der giver dig næsten lige så mange muligheder som på internettet – og en række derudover.
Sikkerhed i førersædet
Skulle uheldet være ude – for eksempel hvis din chauffør kommer til skade eller køretøjet bliver stjålet – kan du altid lokalisere køretøjet, hvorved Nordania Assistance hurtigere kan komme frem og hjælpe.
Fast lav pris
Senderen betales til en fast lav pris gennem den månedlige leasingafgift, og du kan benytte NordaniaGPS i hele Europa – faktisk over hele verden.
Du kan læse mere om NordaniaGPS og fordelene på vores hjemmeside, hvor du også kan bestille et tilbud skræddersyet til din virksomhed.