Den 26. april 2011
Årets første måneder viser, at Nordanias kunder foretrækker biler fra VW og Renault. Meget attraktive tilbud er forklaringen.
Nordanias kunder vil køre tysk og fransk. Øverst på listen over de mest leasede personbiler i årets første tre måneder ligger VW Passat. På listen over varebiler fører Renault Traffic.
”For begge modeller gælder det, at vi i øjeblikket kan til byde dem til meget attraktive priser. Det er to modeller, hvor man får rigtig meget bil for få penge,” siger Michael Nordahl Petersen, indkøbschef i Nordania Leasing, om årsagen til deres placeringer på listerne.
Små omkostninger
Især VW Passat har godt fat i kunderne. Der blev leaset tre gange så mange af den model, end der blev af nummer to på listen over populære personbiler, Opel Insignia.
”Det skyldes ganske enkelt, at VW Passat har et utroligt stærkt brand. Så når vi kan tilbyde den nye model med et attraktivt beskatningsgrundlag og lave serviceomkostninger og afskrivninger, bliver de samlede omkostninger ved at lease den små i forhold til kvaliteten af den bil, du får,” forklarer Michael Nordahl Petersen.
Opel Insignia og Ford S-Max ligger på henholdsvis anden- og tredjepladsen over de mest leasede personbiler. Opel Zafira Flexivan og VW Touran indtager de øvrige podiepladser for varebiler.
Tryk her for at se listen over de mest populære firmabiler i hele 2010.