Fup og fakta om fleksleasingFup og fakta om fleksleasing

Den 15. marts 2010

Fup og fakta om fleksleasing

Fleksleasing er en af de gennemgående overskrifter i medierne i øjeblikket. Men hvad dækker ordet fleksleasing egentlig over? Og er det et koncept, som Nordania tilbyder kunderne?

Fleksleasing contra forholdsmæssig registreringsafgift
Begrebet fleksleasing er opstået i kølvandet på den nye lov om ændring af registreringsafgift, som blev vedtaget i Folketinget den 19. december 2008, som giver danske leasingselskaber mulighed for at vælge en forholdsmæssig betaling af registreringsafgiften i lighed med udenlandske leasingselskaber. Men selve ordet fleksleasing er desværre også kommet til at dække over forretningsmodeller, der er på kant med loven.

"Nordania tilbyder ikke fleksleasing, hvor vi kun er proforma-ejere af bilerne, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Derimod tilbyder Nordania leasingaftaler med forholdsmæssig registreringsafgift, og det har vi gjort siden 1. oktober 2009. Og hvis det kaldes fleksleasing, så kan man jo på en måde godt sige, at Nordania tilbyder fleksleasing. Vi har valgt ikke at markedsføre det, da fleksleasing jo nærmest er blevet et fy-ord", siger salgsdirektør Henrik Rohmann-Sønderby, og han fortsætter:

"Mange udbydere af fleksleasing befinder sig nemlig i en gråzone mellem, hvad loven tillader og afgiftsunddragelse. Og det skyldes, at udbyderne har opbygget deres forretningsmodel ud fra, at selskabet i princippet kun er proformaejer af de biler, der kører under fleksordningen. En fantastisk fidus, men som ifølge SKAT er knap så fantastisk".

Selskaber balancerer på grænsen af loven
Ved en gennemgang af forskellige udbyderes hjemmesider har det vist sig, at der i udpræget grad er tale om, at enten ligger det reelle ejerskab hos leasingtageren, eller også er der tale om egentlige kreditkøb. På en række hjemmesider fremgår det blandt andet, at køber efter endt leasing skal overtage bilen. Mange steder er modellen skruet sådan sammen, at leasingtager selv leverer den bil, der skal på danske plader, og blot sælger bilen videre til leasingselskabet på en fiktiv købskontrakt. som så rives over, når leasingperioden udløber. Sådanne selskaber balancerer på grænsen af loven, og det ønsker Nordania ikke at være en del af. 

Kontakt osKontakt os

Nordania Leasing
Bregnerødvej 94
3460 Birkerød

Telefon 45 12 12 12
Fax 45 14 92 12

Mere kontaktinfo
Leasing - kort fortalt
Læs mere om leasing og se hvilke fordele, der er ved leasing som finansieringsform.

Download leasingbrochure
Nyhedsservice
Få seneste nyt fra Nordania direkte i din mailboks. Vores nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden.

Tilmeld dig vores nyhedsservice
Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, CVR-nr. 61 12 62 28, Nordania Finans A/S (Danske Leasing A/S), CVR-nr. 78 86 76 12, Bregnerødvej 94, 3460 Birkerød,
Tlf. +45 45 12 12 12, fax +45 45 14 92 12, e-mail: nordania@nordania.dk

Nordania Leasing, division af Danske Bank A/S, og Nordania Finans A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.