Den 2. november 2010
Puds læsebrillerne og læs det, der står med småt. Det konkluderer Penge & Privatøkonomi som ultimo oktober udkom med et særtillæg om billeasing.
Med overskriften ”Den komplette guide til billeasing” sætter Penge & Privatøkonomi fokus på leasingbølgen. Med tillægget i hånden bliver man guidet igennem leasingmarkedet, for eksempel hvordan man sikrer sig i forhold til kontrakten, og hvordan man regner sig frem til det bedste tilbud.
Svært marked at gennemskue
”Markedet kan være svært at gennemskue, da flere aktører har meldt sig på banen i takt med privatleasings popularitet”, siger adm. direktør Henrik Bech-Hansen, Nordania Leasing, til tillægget.
Og det gør det svært som kunde at sortere i tilbuddene og beregne de reelle omkostninger og eventuelle meromkostninger. Privatleasingkontrakten kan nemlig indeholde alvorlige huller.
Sådan regner man den ud
Den eneste mulighed for at navigere mellem alle leasingtilbuddene er at finde lommeregneren frem. Penge & Privatøkonomi præsenterer i særudgaven forskellige beregningsmetoder både for privatleasing og firmaleasing i forhold til at eje selv. Regnemetoder med hver deres sværhedsgrad, som giver et overblik over, om man skal lease den næste bil.
Gå efter FDMs standardaftale
Heldigvis er for ganske nylig blevet udformet en standardaftale for privatleasing mellem FDM og brancheforeningen Finans og Leasing – en privatleasingaftale, som Nordania allerede har taget i brug.
”Vi er glade for at have taget den nye standardaftale i brug. På den måde er vi med til at styrke kundernes opfattelse af tryghed og transparens, når de privatleaser deres nye bil”, siger Henrik Bech-Hansen.
Mere information
Det er ganske enkelt at privatlease gennem Nordania. Gå ind forbi Nordanias markedsplads, og se de biler, vi tilbyder. Her kan du nemt beregne priser og bestille en privatleasingaftale.
Læs mere, beregn og bestil firmabil her.
Download Penge & Privatøkonomis særtillæg gratis her.
Spørgsmål
Du er velkommen til at ringe til Nordanialinjen på telefon 45 12 12 12, hvis du har spørgsmål.