Pressemeddelelse
Den 16. december 2010
Ny opgørelse fra Danmarks største leasingselskab viser, at 56 procent af kunderne i Nordania Leasing indskriver deres privatleasede bil uden ekstraregninger. Blandt de resterende kunder lyder regningen på 1700 kr.
Passer man på sin privatleasede bil, er der ingen grund til at frygte uventede og store ekstraregninger, når bilen skal afleveres tilbage til leasingselskabet. Det viser en ny opgørelse over indskrivningen af privatleasede biler fra Nordania Leasing.
”Konklusionen er klar. 56 procent af vores privatleasede biler bliver indskrevet, uden at kunderne får en ekstraregning for skader på bilen. Blandt de resterende kunder lyder den gennemsnitlige ekstraregning på 1761 kr. inklusive moms, siger Svend-Erik Meulengracht, kommunikationschef i Nordania Leasing. Han tilføjer: ”Det har længe været kontroversielt at privatlease, fordi folk frygtede ekstraregninger på 10- og 20.000 kroner, når de skulle aflevere. Det, har vi nu tydelig dokumentation for, ikke er tilfældet”.
Kontrollér bilen med en uvildig tredjepart
For at sikre kunderne en fair og objektiv behandling har Nordania Leasing outsourcet indskrivningen af alle leasede biler til virksomheden Bilsalg.dk, der udarbejder en tilstandsrapport på hver enkelt bil. Hos Nordania har kunden selv mulighed for at deltage i kontrollen dels for at se, hvordan tilstandsrapporten udarbejdes, dels for hurtigt at få klar besked om vurderingen af eventuelle skader på bilen.
Som kunde i Nordania behøver man ikke bekymre sig om mindre skader, som f.eks. pletvise buler og skader som følge af normal brug af bilen. Helt konkret betyder det, at de såkaldte K1 til K3-skader ikke takseres i rapporten, som man modtager efter indskrivningen. Bilsalg.dk vurderer eventuelle skader på en skala, der spænder fra K1’ere og op til K5’ere. Er der en skade på bilen, benytter Bilsalg.dk sig af forsikringsselskabernes faste beregningsmodul, Autotaks, til at fastsætte prisen på udbedring af skader.
| Baggrundsinformation – Bilsalg.dk's skadesvurderingsskala |
|
K1: Mærker og små ridser, som helt kan udbedres ved almindelig klargøring K2: Stenslag, mærker og ridser, som ikke kan fjernes helt ved almindelig klargøring K3: Større stenslag, trykbuler og ridser. Alternativ reparation kan bruges, hvis det findes nødvendigt K4: Følgende dele må forventes at skulle repareres/rettes og lakeres K5: Følgende dele må forventes at skulle skiftes eller genanskaffes. | |
Afleveringsfilm
Nordania har i samarbejde med Bilsalg.dk udarbejdet en film om afleveringen, som har til formål at skabe gennemsigtighed og give forbrugeren information om indskrivningen på privatleasede biler. Her kan man bl.a. se, hvordan selve indskrivningen foregår, og hvordan de forskellige skader klassificeres.
Se afleveringsfilm www.nordania.dk/privatleasingafleveringsfilm
For yderligere information, kontakt venligst:
Henrik Rohmann-Sønderby, salgsdirektør, Nordania Leasing
Telefon: 45 13 01 02, e-mail: hroh@nordania.dk
Svend-Erik Meulengracht, kommunikationschef, Nordania Leasing
Telefon: 45 13 04 38, mobil: 40 54 09 93, e-mail: sv.me@nordania.dk