Nordania Leasing er Danmarks største leasingselskab og en del af Danske Bank-koncernen. Vi tilbyder finansiering af driftsmidler, herunder leasing af biler, varebiler og lastvogne, til virksomheder og private i Danmark såvel som i Norden. Hertil kommer vores forhandlersamarbejde (vendor), hvor Nordania tilbyder finansieringsløsninger til forhandlere og importørers kunder.
Via Danske Bank tilbyder vi desuden leasing af andre typer af driftsmidler, herunder ejendomme, entreprenør-, produktions- og landbrugsmaskiner samt it-løsninger. Det sker via Danske Leasing. I alt indkøber Nordania og Danske Leasing udstyr - herunder biler, varebiler og lastvogne - for mere end 10 mia. kr. om året.
Vi opererer som en selvstændig virksomhed i Danske Bank-koncernen med egen salgsorganisation og stabsfunktioner. Forretningen er dog kendetegnet af et tæt og velfungerende samarbejde med Danske Bank og Danske Leasing, hvis vores kunder ønsker finansiering af driftsmidler, som ikke er en del af Nordanias kerneforretning.
Kunder
Vi rådgiver og vejleder alt lige fra små enmandsvirksomheder til store, børsnoterede virksomheder. Hertil kommer privatkunder, som via deres arbejdsplads eller som kunder i Danske Bank kan privatlease personbiler hos Nordania. Fælles for alle vores kunder, er ambitionen om, at de mødes af kompetente og troværdige rådgivere med et stort branchekendskab og indgående viden om de produkter, som kunderne ønsker finansieret.
Medarbejdere
Nordania beskæftiger i dag knap 200 medarbejdere ud af de ca. 24.000, som er ansat i Danske Bank-koncernen. Medarbejderne er placeret i hovedkontoret på Bregnerødvej i Birkerød samt i Nordanias afdeling i Vejle.