Hvis du ønsker det, kan du få afhentet din leasingbil, når aftalen udløber. Vi gør opmærksom på, at alle omkostninger for transport af bilen afholdes af dig. Afhentningen sker i samarbejde med et transportfirma.
Nordania samarbejder med Bil Transport Kompagniet A/S (BTK).
BTK garanterer sikker afhentning og levering, inden for fire hverdage fra bestilling.
Priser
Priserne afhænger af bilen størrelse, transportlængde og evt. tillæg for hurtigtransport (2 hverdage)
Din garanti for sikker aflevering
Ved afhentning af bil, udfylder BTK et fragtbrev. Dette gøres i fællesskab med dig, eller den du har oplyst som kontaktperson ved bestilling. Fragtbrevet indeholder oplysninger om bilens stand ved afhentning, så der ikke skal opstå uenighed omkring eventuelle skader ved endelig aflevering på opsamlingsstedet.
Spørgsmål til transporten
Du kan spørge ind til transporten enten
- på mail biltrans@biltrans.dk eller
- på tlf. 70 24 77 10
Vi gør opmærksom på følgende.
- Du skal sikre dig, at den faktiske leveringsdato er lig med, eller tidligere, end udløbsdato i din leasingaftale
- BTK garanterer levering inden for fire hverdage efter bestilling
- Nordania betragter først bilen som tilbageleveret, når den er på opsamlingsstedet
- Alle omkostninger for transport af bilen, betales af dig
Vi henviser endvidere til bestemmelserne i din privatleasingsaftale, herunder bilag 2, der vedrører drift, vedligeholdelse og aflevering.
Bestil tid til afhentning
Det skal du huske ved aflevering
Køretøjet skal ved tilbagelevering være vasket og støvsuget.
Ved aflevering af din bil bedes du huske at aflevere
- alle bilens nøgler og evt. nøglekort/kodekort (bedes afleveret personligt)
- servicehæfte eller anden dokumentation for udført service
- skadeanmeldelser på eventuelle skader, der ikke er udbedret og som ønskes dækket af bilens kaskoforsikring
- registreringsattest del 1.
Husk også at aflevere evt ekstraudstyr, hvis det er inkluderet i leasingaftalen, som
- udstyr f.eks. tagboks, tagbøjler, navigation (afleveres løst i bagagerum eller monteret på bilen)
- vinter/sommerdæk og fælge (lægges i bagagerummet)
- førstehjælpskasse/Falckkort.
Såfremt en eller flere af ovennævnte effekter skulle mangle ved aflevering af bilen, vil vi generhverve disse for din regning i henhold til Nordanias gebyrliste.
Se gebyrer