Hvem kan bruge Nordanias app?
Nordanias app kan bruges af alle, der har en iPhone med styresystem 3.1.3 eller nyere. Hvis du vil have adgang til funktionerne bag log-on kræver det, at du er firmabilskunde i Nordania.
Hvad koster Nordanias app?
Nordanias app til iPhone kan hentes gratis i App Store eller via www.nordania.dk/smartphone.
Det eneste, du betaler for, er dit forbrug af datatrafik. Du kan få oplyst dine omkostninger til data hos dit teleselskab.
Hvilke oplysninger kan jeg få uden at være logget på app'en?
Du kan bruge app'ens parkeringsfunktion, som hjælper dig med at finde tilbage til din parkerede bil i rette tid, så du undgår p-bøder. Derudover kan du finde nærmeste tankstation og værksted. Der er nyttige oplysninger i forbindelse med uheld, og du kan se nyheder og seneste tilbud på erhvervs- og privatleasingbiler.
Hvilke oplysninger kan jeg få, hvis jeg logger på app'en?
Når du er logget på, kan du finde fakta om netop din bil – f.eks. beskatningsgrundlag, miljøkategori og hestekræfter. Derudover kan du få informationer om, hvilke aftaler der er tilknyttet din leasingaftale som eksempelvis service, dæk, brændstof og vejhjælp. Informationerne i app'en bliver tilpasset dine aftaler således, at du kan se, hvilke serviceværksteder i nærheden af dig, der servicerer netop det bilmærke, du kører i etc.
Hvordan logger jeg på app'en på min iPhone?
Det kræver, at du er firmabilskunde for at logge på. Til det skal du bruge dit registreringsnummer og aftalenummer. Du finder dit aftalenummer på dit velkomstbrev, din kontrakt eller dit brændstofkort (hvis brændstof indgår i din aftale). Ellers er du velkommen til at kontakte os på tlf. 45 12 12 12.
Virker Nordanias app på andre enheder?
Nordanias app er udviklet til iPhone, og kan i meget begrænset omfang bruges på Ipad og iPod. For alle enheder gælder det, at styresystemet skal være 3.1.3 eller nyere.
Hvor kan Nordanias app bruges?
App'en er primært til brug i Danmark, da de værksteder og tankstationer, som der henvises til i app'en, er vores samarbejdspartnere i Danmark. Andre funktioner kan også bruges uden for landet grænser.