C-klasse i ny udgave

C-Klasse i ny udgave 

Mercedes C-Klasse kommer nu i faceliftet udgave, der blandt andet byder på nye motorer, designjusteringer og øget køreoplevelse.

Maj 2018
 
Den seneste udgave af Mercedes C-Klasse blev en bestseller både internationalt og i Danmark. Nu er den populære bil på trapperne i en faceliftet udgave, der bliver lanceret i juli i Danmark.
 
Set udefra er det for- og baglygterne, der adskiller sig mest fra den tidligere model. De er blevet redesignet, ligesom kofangerne både foran og bagved også har fået et designmæssigt løft.
 
Inde i bilens kabine er den faceliftede Mercedes C-Klasse som standard opgraderet med et nyt multifunktionsrat og en større displayskærm.
 
Under kølerhjelmen på den nye Mercedes C-Klasse er der også godt nyt. Bilen fås nemlig med nye motorer. Dieselmotoren C 220d med 194 hk, som vi kender fra E-Klasse, eller C 200 med 184 hk, der er en helt ny 1,5 liters 4-cylindret benzinmotor med cylinderfrakobling og mild hybrid-teknik. Til efteråret følger en plug-in hybrid.
 
Skruet op for køreoplevelsen
"Den faceliftede udgave af Mercedes C-Klasse opgraderer den meget populære firmabil inde som ude. Med de nye motorer, den større displayskærm og designlinjen Avantgarde som standard får man en øget luksusfornemmelse. Det er opgraderinger, der er med til at øge den i forvejen gode køreoplevelse," siger bilekspert i Nordania Leasing, Martin Thorsted.
 
Mercedes C-Klasse fås fra en beskatningsværdi på 384.400 kroner, og du kan bestille bilen allerede nu.
  • C 200 184 HK Sedan Business aut. – 384.600 kroner
  • C 220d 194 HK Sedan Business aut. – 384.600 kroner
  • C 200 184 HK Stationcar Business aut. – 399.600 kroner
  • C 220d 194 HK Stationcar Business aut. – 400.800 kroner.  

Mere udstyr som standard

Mercedes C-Klasse Business er stort set komplet fra start:
  • Avantgarde Eksteriør (17” alufælge, sænket standardundervogn, krom rudelister, krom tagræling mm.)
  • Avantgarde Interiør (Sportsbetonede komfortsæder i Artico/Stof, Interiør lyspakke, aluminiumpaneler, midterkonsol i sort ask mm.)
  • LED High Performance lygter
  • Spejlpakke
  • Parkeringspakke med bakkamera
  • Navigation med 10,25” skærm
  • El-bagklap (kun stationcar).
Det er dog værd at bemærke, at metallak og adaptiv fartpilot ikke længere er med som standard. Det kan tilvælges og koster 9.900 kroner for metallak og 5.900 kroner for adaptiv fartpilot. Begge dele anbefales.
Previous Next
 Tilmeld dig vores nyhedbreve her
Nyt om erhvervsleasing
  • Vælg mellem nyhedsbreve
  • Seneste nye modeller
  • Bliv klogere på beskatning
Genopfyld din Falckkasse
  • Gratis
  • Hurtigt og nemt
  • Bliver leveret til døren
Skatteberegner
  • Se skat netto og brutto
  • Skat før og efter 36 mdr
Brændstofkort
  • Bestil kort
  • Mistet brændstofkort?
Fordelsprogram
  • Gratis FDM-medlemskab
  • Nyheder og tilbud tilpasset dig
  • Ekstra rabat på færgeovergange
Populære firmabilmærker
  • Læs om alle mærkerne
  • Find mærket til dig
  • Inspiration til din nye firmabil
 
 
Kontakt
45 12 12 12

Åbningstider


NordaniaLinjen
Tlf. 45 12 12 12

Man-tors 8.00-16.30
Fredag    8.00-16.00

Kontakt os


Bliv ringet op Skriv til os Ros, ris og klager Anden kontakt