Med næsten 6 år på bagen som bilmodel, er det ikke overraskende, at der nu lander en kraftigt opgraderet udgave af den kompakte Model 3. Rygter har varslet en ny udgave, og medierne har længe spekuleret i de omfattende opgraderinger af den populære elbil, der er solgt mere end to millioner eksemplarer – heraf mere end 23.000 med danske nummerplader. 

Men Elon Musk og co har formået at holde mange af kortene helt tæt til kroppen, så det er først nu, vi kender til designet, specifikationerne og ikke mindst priserne på den nye Tesla Model 3. Og det er ikke småt med nyheder.

De vigtigste fakta om den nye Tesla Model 3


Tesla Model 3 - priser og rækkevidde

  • Model 3 RWD (standardudgave med baghjulstræk) starter fra 339.990 kr. og har en forbedret rækkevidde fra 510 km til 554 km med 18-tommer fælge.
  • Long Range AWD-prisen begynder ved 399.990 kr. og har en forbedret rækkevidde fra 626 km til 678 km med 18-tommers fælge.
  • Priser og tekniske data for Performance-modellen vil blive offentliggjort senere.

Produktion og lancering

  • Den nye Model 3 er begyndt at blive produceret på Teslas fabrik i Kina. De første eksemplarer forventes ifølge Tesla at ankomme til Danmark i oktober 2023.

Designændringer

  • Den nye model har en markant lavere front og smallere forlygter, der giver den et udseende, der minder om Tesla’s Roadster-konceptbil.
  • Helt nye baglygter og designet af fælge er blevet optimeret for at forbedre rækkevidden.

Teknologi og opladning

  • Batterier og elmotorer er uændrede, men den forbedrede aerodynamik gør Model 3 til den Tesla-model med den laveste luftmodstand.
  • Opladningskapaciteten er 170 kW for basismodellen og 250 kW for den firehjulstrukne version.

Interiør

  • Den nye model har et nyt cockpitdesign med betjeningsknapper på rattet, der erstatter traditionelle betjeningsstænger til gearskift.
  • Skærmstørrelsen forbliver 15,4 tommer, men med mere anvendelig skærmplads takket være en tyndere kant.
  • Der er også en 8-tommers skærm på bagsædet, der giver mulighed for klimakontrol og underholdning.
  • Interiørkvaliteten og materialerne er markant forbedret. Der anvendes nu akustisk glas i hele bilen for at reducere støjniveauet.

Se #PeterPrøvers førstehåndsindtryk af den nye Tesla Model 3

 

Bestil ny Tesla Model 3 som firmabil

Den nye Tesla Model 3 er endnu ikke at finde i vores online showroom, men hvis du ønsker at bestille en Model 3 som firmabil, kan du kontakte din rådgiver i Nordania Leasing eller benytte dig af kontaktformularen herunder.

Bliv kontaktet af en rådgiver

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.

Tilmeld dig her